Smag På HistorienFølg på Instagram
Smag På Historien
Følg på Instagram

Vikingetidens ingredienser

mad og drikke i vikingetiden

Der findes ikke nedskrevne opskrifter fra den danske vikingetid (ca. år 800-1050). Men Ingredienser og råvarer kender vi fra arkæologiske udgravninger og få skriftlige kilder.

På markerne dyrkede man rug, byg, havre og hvede. Hvedemel var en luksus fødevare og blev brugt i brød og retter serveret ved særlige lejligheder. Mælk fik bonden fra sine køer, og dette kunne laves til friskost eller smør. Bierne i bistaderne lavede honning, der som det eneste sødemiddel kunne gøre mad og mjød sød og lækker.

I skovene voksede der vilde bær som hindbær, blåbær og brombær, og i efteråret kunne der plukkes vilde valnødder og hasselnødder. Ramsløg voksede også vildt, og gav en skarp smag til vikingens mad.

Svin blev holdt udelukkende for kødets skyld. Om efteråret blev de sendt på olden, det vil sige ud i skoven, hvor de kunne mæske sig i hvad de kunne finde i skovbunden, særligt agern og bog. Det gjorde kødet ekstra smagfuldt og lækkert. Vikingen holdt også høns på sin gård, og de kunne snildt slagtes og laves til en god steg, når de holdt op med at lægge æg eller hvis der skulle lidt lækkert på middagsbordet.

Kål, løg, hvidløg og bønner dyrkedes i køkkenhaver, mens vikingen kunne have handlet sig til peber fra eksotiske egne med fremmede handelsmænd.

Jeg har lavet lækre opskrifter med de råvarer vikingen havde til rådighed.

Kål, flæsk og hvad man kunne finde i skoven.

SMAG PÅ HISTORIEN

Personlig blog om madhistorie, historiske opskrifter, inspiration.