%TITLE%
%DATE%%SUMMARY%
Læs MereDet borgerlige køkken
mad og drikke i det borgerlige køkken
Fra midten af 1800-tallet begyndte den danske madkultur som vi kender den i dag for alvor at tage form.
Andelsmejerierne gjorde frisk mælk og fløde en mulighed for mange flere end før. Svinekød blev billigere og kom på middagsbordet, måske endda hakket i den nyopfundne kødhakkemaskine. Mange fik et brændekomfur og kunne nu samtidig koge kartofler, lave sovs og tilberede en steg i ovnen.
Madpakken blev fin på den og udviklede sig til smørrebrød, kartofler blev for alvor en del af den daglige kost, mens sukker fra sukkerroer gjorde at udvalget af desserter eksploderede.
Klassen af velstillede borgere der havde råd til god mad og vin voksede så meget, at Emma Gad i 1918 udgav bogen "Takt og Tone" der blandt andet belærte om god bordskik (noget mange nyrige åbenbart ikke havde).
Det velstillede borgerskab i byerne definerede tidens retter, og lod sig kraftigt inspirere af det finere franske køkken. Supper, saucer, fromager og isdesserter var populære. Alle nye retter fik franske navne (som for eksempel tarteletter og risalamande), og man tog på konditori for at spise flødekager.
Derfor har jeg valgt at kalde perioden ca. 1850-1920 for det borgerlige køkken.