%TITLE%
%DATE%%SUMMARY%
Læs MereMiddelalderens mad
mad og drikke i i middelalderen
I middelalderen (ca. år 1050-1536) dikterede kirken hvad man spiste. Onsdage og fredage var fastedage, hvor man afstod fra at spise kød, men man måtte godt spise fisk. Faktisk var 180 dage om året fiskedage. De 40 dages faste op til påsken var strengere, så her undlod mange også at spise æg, smør og ost.
Brød og grød var hverdagskost for langt de fleste. Det daglige brød blev bagt med rug, mens brød og boller af hvedemel blev spist ved særlige festlige lejligheder og højtider.
Svin slagtede man til efteråret og konserverede pølser, flæsk og skinker med salt eller ved at røge det. Høns og gæs spiste man året rundt.
Kål, løg, salat, rødbeder og bønner blev dyrket i køkkenhaverne sammen med krydderurter.
Hoffet og adelen spiste naturligvis mere luksuriøst. Maden blev krydret rigeligt med kardemomme, kanel, muskat, peber, safran og ingefær. Man spiste konfekt lavet af marcipan og sukker, inspireret af smagene fra det hellige land, som riddere tog med hjem fra korstogene.
Til festmiddagene blev der serveret mange retter på én gang. Kokkene gjorde sig umage for at lave komplicerede retter der kunne overraske gæsterne. I England for eksempel en tærte med levende fugle og fiskebudding med levende fisk.
Men det hørte til sjældenhederne.