Smag På HistorienFølg på Instagram
Smag På Historien
Følg på Instagram

Højtider

Rør blot ikke ved min gamle jul!

Vores traditionelle danske juleretter har oprindelse i en god blanding af sæsonbaserede råvarer, det danske bondesamfund og borgerskabets raffinerede smag.

Da flere og flere hjem fik brændekomfur i slutningen af 1800-tallet, fik julemiddagen for alvor sin nuværende form med steg, sovs, kartofler og tilbehør, samt risalamanden med kirsebærsauce.

Fra sprøde peberkager og bløde honninghjerter til saftig medisterpølse, kanelsukker på risengrøden og varm gløgg. Den klassiske danske julemad både dufter og smager af eksotiske krydderier, der med få undtagelser kom til landet i middelalderen og som dengang kun var for de allerrigeste.

Den pandestegte, runde kage med gær som vi i dag kender som æbleskiven, nævnes i en opskrift første gang i 1710. Kagen blev dengang lavet med et lille stykke æble eller æblemos indeni, og blev bagt i en æbleskivepande. I 1800-tallet var æbleskiverne festmad på landet og i byerne, senere blev den populær som julekage

Til julens hygge hører naturligvis også en mængde forskellige småkager. Nogle af dem har oldgamle rødder, mens andre blev opfundet da kaffepausen blev populær.

Og gløgg kommer oprindeligt fra Sverige.

Flæskesteg, risalamande, brunkager og æbleskiver.

fastelavn, er mit navn..

Fastelavn var oprindeligt en kirkelig højtid, hvor man festede en uges tid og forberedte sig på den kedelige fastetid inden påsken. Med reformationen i 1517 forsvandt fasten og dens trængsler, men ikke festlighederne.

I mange århundreder var fastelavnsugen en fest for voksne med en mængde forskellige traditioner og madvaner tilknyttet. I starten af 1900-tallet ændrede højtiden karakter og blev til børnenes fest med udklædning og fastelavnsboller.

Fastelavnsbollerne bliver vildere og vildere! Fastelavnsboller med croissantdej, saltkaramel og mascaponecreme. Macha og hindbær-smag med mandelkiks på toppen. Friturestegt wienerbrød dyppet i kaffeglasur. Endda en fastelavnsbolle med bearnaisesmag.. Københavnerne står i lange køer for at købe de mest populære fastelavnsboller (flere uger inden fastelavn) og giver gerne 65 kr. pr. stk.

De ekstravagante fastelavnsboller er voldsomt populære, men i virkeligheden meget langt fra hvad en traditionel fastelavnsbolle startede ud med at være.

Boller op, boller ned, boller i min mave.

Amerikansk Thanksgiving

Hvert år den fjerde torsdag i november fejrer amerikanerne Thanksgiving. En tradition der kan spores helt tilbage til november 1621 i (det der nu er) staten Massachusetts. Her mødtes pilgrimme og indianere til en taksigelsesfest, hvor de delte mad og drikke. Sådan lyder den meget forenklede version i hvert fald.

Under alle omstændigheder er Thanksgiving en vigtig helligdag i USA, hvor familie og venner mødes for at spise godt. For som ved alle andre højtider er det vigtigt hvad der serveres.

En traditionel Thanksgivingmiddag indeholder retter med kalkun, græskar, kartofler, søde kartofler, tranebær og majs. Fødevarer der alle oprindeligt er fra Amerika.

Find historiske opskrifter og blogindlæg om madhistorien herunder.

Græskar, tranebær og benådningen af en kalkun.

Mortens aften

Den 10. november fejrer vi Mortens Aften. Det er en gammel katolsk tradition der opstod helt tilbage i 300-tallet.

Efterhånden er der ikke mange der går i kirke på Mortens Aften, de fleste nøjes med at spise and. Egentlig burde det være gås.

Jeg har samlet opskrifter med and her, samt skrevet om historien bag Mortens Aften.

And eller gås?

SMAG PÅ HISTORIEN

Personlig blog om madhistorie, historiske opskrifter, inspiration.